Restauranten på Vendelbohus er sat flot i stand. Det skulle egentligt bare have været lidt nye farver, men hør daglig leder Jimmy Møller fortælle, hvorfor og hvordan det greb om sig. Der er nu ansat personale, så gæster kan få noget at spise før forestillingerne – og allerede nu kan man se, at det er et initiativ, der bliver taget godt imod.
Jimmy Møller fortæller selvfølgelig også om nogle af efterårets mange arrangementer og den fornøjelse, der nu er ved at flere kunstnere henvender sig for at komme og spille i det hæderkronede Vendelbohus.
Mange arrangementer er allerede taget godt imod af publikum. De forskellige og varierede kulturtilbud kan findes på Vendelbohus’ hjemmeside.