Hjørring Kommune havde i sidste uge inviteret deres klimapartnere til en årlig klimapartnerskabsdag. Her delte repræsentanter deres erfaringer og fortalte eksempler på aktiviteter og samarbejde med andre i netværket.

Laust Gaardbo, Sindal Biogas, Søren Homann, Teknik- og Miljøudvalgsformand og Leah Koldkjær Pedersen fra Hjørring Gymnasium fortæller her om partnerskabet og klimaaktiviteterne. I et andet klip vil du kunne høre Jørgen Høll, Skallerup Seaside Resort og Lotte Vang, chef for Grøn Omstilling i Hjørring Kommune og endelig vil du i et tredje klip kunne høre om en særlig handletank, hvor Erik Rasmussen sammen med prominente forskere følger vores arbejde med klimaet i Hjørring.

Hjørring Kommune har indgået aftaler med lokale virksomheder, uddannelsesinstitutioner og foreninger – klimapartnerskabsaftaler. Det sker for gennem dette netværk at dele viden og erfaringer på klima- og miljøområdet. Læs mere om netværket på https://denstoreklimarejse.hjoerring.dk.

Du kan se indslaget her på hastv.dk eller på HAS’ tv-kanal (12 for medlemmer af HAS). Er du mere til at bruge lyttebøffer, så find det som podcast på skagafm.dk – https://podcast.skagafm.dk/52/3195.

12. marts 2024 - Produceret af Kurt Larsen, HAS TV

Relaterede videoer

Klimahandling i Hjørring - Claus Meyer
12:15
Den kendte kok og gastronomisk iværksætter Claus ...
HAS med til byfesten i Hjørring
7:14
HAS var med til byfesten i Hjørring den 2. og 3. ...
4: Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget ved Gry Bruun Nielsen
18:14
Så er vi kommet til BFU, Børne-, Fritids- og ...