Musikskolen i Hjørring ændrer navn til Hjørring Kulturskole. Og det er helt naturligt, siger skolens leder Christian Larsen. – Vi har rigtigt længe været en kulturskole, hvor vi også har taget billedkunst og drama ind. Vi har heddet musisk skole af tradition. Og den tradition bryder man så med nu, hvor man også skal flytte ind i den nye bygning, som er nabo til Vendsyssel Teater – tæt på tog- og busstationer, så elever let kan komme til.
De længe ventede nye rammer for kulturskolen er færdig om et øjeblik, og Christian Larsen fortæller her med stor glæde om de tanker, der ligger bag. Både om “hjerterummet”, om de rå vægge og ventilationskanaler og installationer, der ikke er gemt væk bag vægge og lofter. Der er tænkt over meget – og alle glæder sig til at flytte ind. Officiel indvielse i september, hvor der også afsættes en dag til at nysgerrige borgere kan få lejlighed til at tage det nye hus i øjesyn.